Materialeguide - Papiremballage

Fremstilling af papir og karton

Papir består af et net af cellulosefibre. Cellulosefibre fremstilles ved at behandla træ, som for størstedelen består af cellulose og lignin. Flere forskellige faktorer kan påvirke papirets egenskaber såsom længden af fibrene, tilsætning af fyldemner (f.eks. ler eller kridt) eller forskillig forbehandlning af fibrene. PÅ denne måde kan mange forskillige typer af papir fremstilles.

For at danne papirmassen begynder man med at afbarke træet, og derefter bearbejde det for at frilægge fibrene. Der findes forskellige måder at gøre dette, og metoden tilpasses efter hvilen type af papir, man vil fremstille. Læs mere herunder om processen!

1. Tilberedning af papirmasse

Papirmasse i form af pumpemasse eller baller opløses i vand. Forskellige typer af masser kan blandes sammen for at opnå de ønskede egenskaber i papiret, da forskellige masser ikke er lige gode til at binde sig sammen i et netværk - træslib indehpöder korte fibre, som giver svag styrke i papiret men gode trykegenskaber, mens barrsulfat-masse med lange fibre giver et stærkt papir, men har dålige trykegenskaber. Massen males for at få fibrene til at optage mere vand, og for at få fibrene til at fæstnes på hinanden og danne net. Malingen tilpasses efter typen af masse og de ønskede egenskaber i papiret. Mekanisk masse og returfibre behøves som regel ikke at blive malet, eftersom de allerede har de rette egenskaber. Der tilsættes PH-justerende kemikalier of fyldemner.

Derfefter tilsættes limemnet, som igen formindsker fibrenes evne til at suge vand. Der tilsættes alun for at gøre det lettere for limen at fastgøres på fibrene. Der tilsættes stivelse for at forøge styrken og stivheden i papiret. Der tilsættes også farve, skumdæmpende middel og retensionmiddel (som får blandingen til at forblive på viren under følgende procestrin).

2. Afvanding

Papirmassen spædes op med endnu mere vand, og skylles ud over en gennemtrængelig plastikdug, som kaldes viren. På viren løber vandet af, og der begynder et dannes papirark. Papirmassen forlader viren som en papirbane, og har da et tørindhold på 20 %.

3. Presning

Arket føres over roterende valser, hvor der presses yderligere vand ud. Presningen finder sted i flere trin, hvorved tørindholet øges mere og mere. I slutningen af presningen har arket et tørindhold på 30-50 %.

4. Tørring

Der opnås et tørindold på 95 %, ved at arket føres over opvarmede tørrecylindre og tørrer. Den fugtige luft ventileres væk, og varmen tages tilbage gennem varmeveksling.

5. Færdiggørelse

Efter dette følger færdiggørelsen af papiret, hvilket f. eks. kan være glitning, bestrygning, rulleskæring, arkskæring eller emballering. Papiroverfladen kan jævnes ud mellem valser, såkaldt maskinglatning. Overfladebehandling er normalt, f. eks. kan papiret overfladelimes med stivelse for at mindske drysning eller bestryges med en blandning med ler, kridt eller titandioxid for at opnå en lysere og trykbar overflade.

Når papiret er færdigt, rulles det på ruller, som sælges videre til industrien.

Anvendelse og

kvalitet

Fordelene ved kartonmateriale er, at det kommer fra en vedvarende råvare. Samtidigt er genindvidingssystemet godt udbygget og genindvindinggraden är høj. Selv anvendelsen af genindvundet materiale er vidt udbredt. Karton er også biologisk nedbrydeligt, or er ikke lige så problematisk som andre materialer, hvis det lander i naturen. Ulemperne ved papirfremstilling er, at det er vand- og energikrævande, og kan give anledning til kemikalieudslip, da forbruget af kemikalier er højt.

Tag holdbare papirbeslutninger!

Anvend så lidt materiale som muligt. En lettere karton giver mindre udslip. Kartonen skal dog fortsat opfylde sin funktion med at beskytte produkterne, eftersom produkterne generelt her større miljöpåvirkning end kartonen.
Anvend genindvundet materiale. Genindvunet materiale sparer ressourcer.
Bedøm leverandørerne. Kuldioxidudslippet varierer meget fra leverandør.
Genanvend i første omgang genindvundne karton.
Undgå at blande materialer
Undgå at anvende guldbrancefarve for at gøre genvinding lettere.

Papiremballager og

miljøegenskaber

Papiremballager er cellulosebaserede og vedvarende. Kartons klimatpåvikning er stærkt tilknyttet til det energimiks, der anvendes ved fremstillningen. En svensk fabrikant har beregnet klimatpåvirkningen til 0,24 Kg CO2-ækvivalenter per kilogram falseæskekarton, medens de europæiske gennemsnit ligger på 1,3 Kg CO2-ækvivalenter per kilogram falseæskekarton, i henhold til en rapport fra levnedsmiddelstyrelsen.

Bølgepap giver anledning till 0,44 Kg CO2-ækvivalenter/kg bølgepap beregnet på bølgepap med 18 % jomfruelige råvarer og 82 % genindvundne råvarer samt et europæisk el-miks (næste kun fossil energi).

En enkelt måde at gøre en forskel på

Genvinding

I 2018 blev 82 % af papiretm pappet, kartonen og blølgepappet, som var på markedet i Sverige, genindvundet. Materialegenindvinding af papiremballage er fordelagtigt, da det sparer på jordens resourcer - ét ton returpapir modsvarer 14 træer, og der medgår bare 1/3 af energien til fremstilling af papiret fra genindvundet materiale i forhold til jomfrueligt materiale. 37 % af kuldioxidudslippet, som produktionen af jomfrueligt karton medfører, spares hvis råvaren kommer fra genindvundet materiale.

Når papiremballage er blevet til affald, indsamles det og bringes til sorteringsanlæg, hvor det sorteres fra ikke brugbare materialer, og presses sammen i store baller. Ballerne bringes til genindvindene, i Sverige næsten altid til Fiskeby Board. De analyserer ballerne, for at se hvilken papirtype de består af (bølgrepap, øvrige papiremballager, øvrigt papir eller øvrigt materiale). Derefter føres papiret til store roterende tromler sammen med store mængder vand.

Tromlen fungerer næsten som en vaskemaskine, hvori emballagen opløses til fibre, som udskilles fra det øvrige materiale, f. eks. plastikstoffer. Fibermaterialet skylles ud over viren, hvilket er som en dug med hul i. Der løber vandet af, og fibermassen kan derefter fortsætte til papirmaskinen, hvor det presses sammen i flere lag til pap. Pappet tørres og behandles med kridt, ler og bindemiddel for at opnå den valgte slutkvalitet. Pappet rulles op, og sælges til emballageproducenter og trykkerier.

Restmaterialet der sorteres fra processen anvendes til energiindvinding. Papirfibrene kan genavendes 6-7 gange, eftersom de slides, og bliver kortere for hver genindvindingscyklus. Når de er udtjente, kan de anvendes til energiindvinding.

Genundvindingsprocessen for bølgepap og papir er en varig proces. Hvis men tænker op ikke at blande materialer, gør man genindvindingsprocessen lettere, f. eks. ved ikke at have et plastikvindue i kartonen, samt ved at undgå guldbroncefarve, hvis kartonen skal lakeres, da guldbroncefarve historisk set har skabt problemer i processen.